Diamanter og de 4 c'er
Kender man ikke til diamanter, kan det i første omgang være svært at se om den ene diamant er smukkere end den anden, og derfor kan det også være vanskeligt at forstå sig på prisforskellene når man køber diamanter.  Når man imidlertid ved lidt om, hvad fagfolk kalder - de 4 C’ er - vil man bedre kunne begribe diamanternes spændende verden. En diamants værdi bestemmes nemlig ud fra fire faktorer - de 4 C’er - nemlig Carat, Colour, Clarity og Cut. På dansk, vægt, farve, klarhed og slibning, og efter disse klassificeres og prissættes diamanterne.

Carat — (Carat)
Den første værdifaktor – carat - er den letteste at bestemme, idet stenen blot vejes. Carat er nemlig en vægtenhed, til forskel fra guldets karat, som er en lødighedshedsbetegnelse. En diamant på 1,00 carat vejer præcis 0,20 gram.  Store diamanter er sjældne og kostbare — således er f.eks. en brillant på 1,00 carat langt mere kostbar end ti brillanter på hver 0, 10 carat i samme kvalitet

Colour — (farve)
Den anden værdifaktor er stenens farve

Diamanter findes i naturen i mange farver. Diamanter med en egentlig farve som fx den lyserøde, blå eller grønne er sjældne og kostbare og kaldes for fantasi-diamanter. De helt farveløse (hvide) har samme grad af sjældenhed og er ligeledes kostbare. Langt de fleste smykkediamanter, er dog svagt gullige, og farvetonerne er ofte så svage, at det er svært for et utrænet øje at skelne. Farvespektret spænder fra det vi kalder sjældneste hvid til gul, med en tilsvarende stor prisforskel. Diamanters farvebetegnelser klassificeres med navne som River (sjældneste hvid), Top Wesselton, Wesselton, Top Crystal, Crystal samt andre navne på gullige nuancer. I LOOKS FINE JEWELRY anvendes Top Wesselton si. Se farveskalaen nedenfor

Clarity — (klarhed)
Tredje værdifaktor er klarhed. Diamanters gennemsigtighed varierer meget fra sten til sten. Ofte kan små uklarheder, fx fremmedlegemer, spalteflader, eller overfladeridser, i nogen grad hindre lysets fri passage og så nedsættes transparensen. Så kan stenen ikke bruges som smykkesten, men må i stedet sælges som industridiamant. Hvis uklarhederne ikke kan ses af et trænet øje under 10 gange forstørrelse, kalder man diamanten lupren. Uklarheder klassificeres med navne som VVS (very, very smal), VS, Si og Pi (piqué) sten, sidstnævnte hvor uklarhederne kan ses med det blotte øje. Mindre uklarheder har almindeligvis ikke betydning for stenens skønhed, hvorimod større uklarheder kan blokere og forstyrre lysets vej gennem diamanten, hvorved den mister sin brillans.

Cut — (slibning)
De 3 C’er carat, colour og clarity er alle naturbestemte og kaldes for sjældenhedsfaktorer. Det 4. C, cut, slibningen er til forskel fra de andre C’ er, menneskets mulighed for at fremelske diamantens skønhed. Denne faktor udføres af mennesket og kan derfor kaldes en kvalitetsfaktor, og er med rette meget afgørende. Diamantens optiske egenskaber kommer nemlig kun til fuld udfoldelse gennem slibningen. Et forkert forhold i stenens proportioner eller fejl i stenens symmetri, kan derfor ødelægge diamantens brillans, ild, glans og glimten. Der findes mange slibeformer.  Et korrekt proportioneret brillantslib med sine 57 facetter er det mest kendte, og den slibeform, der bedst fremhæver lysvirkningerne hos diamanten. Hvis slibningen ikke er iorden mister stenen værdi, både ved sine egenskaber og rent prismæssigt. Slibningen klassificeres ud fra 4 grader, fra særdeles god til dårlig. Særdeles god betyder at en øvet observatør ikke kan konstatere forstyrrelser i lysvirkningerne - til dårlig, når observatøren kan konstatere større forstyrrelser i lysvirkningerne.